Jeg Er Begyndt At Drikke Juice Om Morgenen

Jeg Er Begyndt At Drikke Juice Om Morgenen

Indlægget her handler om hvordan jeg er begyndt at drikke juice om morgenen, og hvordan det har givet mig meget mere energi. Men for helt at forstå historien skal man nok have lidt af baggrunden med.
Jeg har nemlig i meget lang tid følt mig træt. Sådan rigtig træt der om morgenen, jeg har næsten ikke kunnet få øjnene op, men har ligget i sengen. Bare mig og min dårlige samvittighed. Til sidst er jeg selvfølgelig kommet op, men det har taget sin tid, og jeg har haft travlt resten af morgenen for ikke at komme alt for sent på arbejde.
Det holdt simpelthen ikke, det kunne jeg jo godt se. Derfor besluttede jeg mig for at jeg måtte have nogle nye morgenrutiner. Simpelthen starte på en frisk. Jeg tænkte længe over hvordan det skulle gå til, og så fandt jeg en god måde at gøre tingene på.

Det starter med at vækkeuret ringer. Jeg har været så smart at sætte det 1,5 meter væk fra sengen, det kan jeg heldigvis tillade mig da jeg sover alene og derfor ikke har nogle andre at tage hensyn til. Nå, men vækkeuret bipper altså, som regel kvart over seks. Jeg har lavet en aftale med mig selv om at når først uret bibber så står jeg op. Ikke noget med at ligge i sengen og vågne, og ikke noget med at åbne øjenene langsomt. Nej, uret bibber, og så tumler jeg ud af sengen. De første par gange rullede jeg mig nærmest ud og faldt ned på gulvet, men nu har jeg vendt mig til det, så nu står jeg bare op.
Nå, men efter jeg er stået op og har slukket mit vækkeur skynder jeg mig lige at rede min seng. Det tager så kort tid, men giver sådan et mentalt overskud, det med at sengen er rent og der ser pænt ud på soveværelset.

Så går jeg ud i køkkenet og sætter min slow juicer i gang. Det er simpelthen en fantastisk maskine sådan en slow juicer. Det er måske i virkeligheden det bedste køb jeg har gjort i år. Den kan lave juice ud af alting, selv sådan noget hårdt noget, og så kan den gøre det selv uden at jeg skal bruge kræfter på det. Der var mange forskellige modeller at vælge imellem så jeg brugte en del tid på at sammenligne slow juicere på denne side før at jeg fandt den model jeg syntes det skulle være. Jeg valgte den dyre model, og det har jeg ikke fortrudt.
Nå, men i hvert fald, frugten og grøntsagerne har jeg lagt frem aftenen før så det skærer jeg bare lige i nogle store chunks, og så ned i maskinen. Det tager ca. 90 sekunder så det er jo ikke slemt. Så trykker jeg på start knappen og så går jeg ud og gør mit morgentoilette (og lige præcis det behøver jeg vist ikke beskrive i flere detaljer). Når jeg så er færdig med toilettet går jeg ud i køkkenet igen og her er min gode slow juicer færdig med at lave juice til mig.
Så drikker jeg mig et stort glas friskt juice og spiser min morgenmad, og så har jeg masser af energi til resten af dagen.

Det med at lave en ny morgenrutine og begynde at drikke juice har simpelthen været en fantastisk stor hjælp for mig. Jeg er gået fra at have trætte og stressede morgener til at være fyldt med overskud og energi. Det var hårdt i starten men nu går det som en leg, og jeg kan bestemt anbefale morgenrutine og en slow juicer til alle jeg kender!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *